Spinatsalat med mandler og honningmarinade

Spinat er hamrende sundt, en af de såkaldte superfoods, fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler - A, C, E, K, alle B-vitaminer, kalium, calcium, magnesium, jern, zink, jod, mangan, chrom. Oxalsyren i spinaten har dog en kraftig hæmmende virkning på optagelsen af jern og calcium.  

De grønne blade har et højt indhold af stoffet folat (B9), som er nødvendig for, at kroppen kan producere nye byggesten (proteiner). Folat nedsætter effektivt den skadelige aminosyre homocystein i blodet. Indgår i produktion af røde og hvide blodlegemer - mangel kan medføre blodmangel. Sammen med andre B-vitaminer har folat betydning for mavesyreproduktion og for mave-/tarmfunktion. 





(4 portioner)


* 250 g babyspinat
* 1/2 spsk. Dijon sennep
* 4 spsk. olivenolie
* 1 spsk. æbleeddike
* 1 spsk. honning
* salt & peber
*20 g mandler
* 1/2 stk. finthakket rødløg









Skyl spinaten, riv eller skær den i mindre stykker og anret den på et stort fad. 

Hak mandlerne, kom dem på en tør pande og rist dem gyldne ved lav varme. 

Pisk honning, eddike, sennep, olivenolie, salt og peber sammen i en skål og hæld dressingen over spinaten.

Drys løg og mandler henover.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar